Dumfanatisme og single factor-thinking

Flere spørger mig om jeg er blevet en fanatisk sundhedsperson? Og til det kan jeg kun svare: NEJ.

Jeg vil meget gerne leve mere sundt underforstået at være mere fysisk aktiv, spise sundere og have overskud til at gøre de sunde ting jeg ved jeg har godt af, de ting der give mig glæde og vitalitet. Jeg elsker sundt og lækker mad, elsker at træne og mærke pulsen, elsker at sove længe og nyder det….

Men ligesom dig, måske, så bærer jeg rundt på en bagage fra et levet liv, opvokset med sødmælksfranskbrød med sukker eller Nutella og tandsmør, is og flødefrugtsalat til Dollars hver søndag. Begrænset med grøntsager og frugt. Jeg ved at min mor gjorde det hun på det tidspunkt vidste var bedst for mig og mine søskende, men vi er jo blevet klogere siden.

Al den gode danske traditionelle mad, sovs og kartofler, kage og sukker, opbagte sovse osv. er jo meget godt, hvis man kan tåle det hver dag. Det kan mit system ikke, jeg får det dårligt og jeg har de første 30 år levet sådan at jeg har levet mig til et for lavt stofskifte med autoimmunitet. Dvs. at jeg ikke kan leve uden medicin resten af mit liv. Det er svært at sige hvad sygdommen præcist er kommet af, men dårlig mad, manglende søvn, stress og overdreven motion kan alle trigge det og det har jeg udsat mig selv for i mit liv.

Det vil jeg gerne gøre noget ved – jeg mener jeg har evnerne og ressourcerne til at gøre det. Jeg ønsker selv at bestemme hvordan mit liv skal være – det er mig, der sætter standarden for hvordan mit liv leves. Jeg vælger. Det er mig, der vælger, hvad der giver mening i mit liv.

I min verden handler det om mit mindset – til det hele faktisk. Til at træffe de rigtige beslutninger for mine børn, træffe de rigtige beslutninger om den mad jeg serverer og spiser, den motion jeg dyrker, hvornår jeg går i seng? Om jeg trænger til at sove eller om jeg skal rydde op?  Om jeg skal tage mig sammen og være på forkant med morgendagens madpakker, aftensmad osv. Alle de gode ting jeg gør godt og som gør mig godt kommer aldrig skidt igen.

Jeg vil fremover mærke bedre efter i mit system, min mave, mærke efter om min 2-årige bavian f. eks.  kræver en træstamme. Jeg var i Brugsen i går og købte en træstamme og sagde til Kristina at jeg lige havde lavet et sundhedsoplæg på Facebook og nu står jeg og køber en kage!! Men sådan er det – jeg vil ikke undskylde for andre end mig selv for de valg jeg træffer, for det er jo mig selv der skal leve med dem. Jeg vil sgu tillade mig at nyde den træstamme og så vil jeg mærke efter og bruge min viden og fornuft og sige til mig selv. OK Rikke nu har du nydt den og så kan der godt gå lang tid til den næste. Og skal jeg være ærlig så kan det variere noget hvor lang tid der går til den næste – næste dag eller måneder!

Det er summen af vores vaner, vores daglige gøremål, der betyder noget. Hvis jeg i hverdagen lever sundt og godt og nyder det og begrænser mig på de ting jeg ved giver mig mavepine, hovedpine, hævede øjne, gør mig enormt træt og uoplagt så har jeg det bedst. Så har jeg mere overskud og kan bedre lide det billede der er i spejlet om morgenen. Hvis jeg gør de ting jeg oplever er bedst for mig ud fra den viden jeg har på nuværende tidspunkt, så sker der jo ikke noget vanvittigt ved at købe den træstamme og PepsiMax engang imellem.

Det er når jeg vælger at være god ved mig selv og træffe gode valg for mig selv – dét gør en forskel i mit liv. Og jeg synes efterhånden jeg har ret gode kort på hånden at spille når det kommer til viden om de gode valg for mig – både den viden jeg har fået gennem et levet liv og erfaring, men også ny viden jeg har læst mig til.

Så hvis jeg skal sige noget klogt af den refleksion, så må det være: Du skal gøre dét, der giver mening lige nu og acceptere at du formentlig bliver klogere i morgen og vil ændre dit valg – men det er her og nu det tæller.  – Vi lever nu! Hvorfor skal jeg ikke gøre dét, der er bedst for mig?